Historie

Hvor stammer det fra?

KS er en sammenlægning af de fire gamle KU-kollegier: Valkendorf (oprettet 1595), Regensen (1623), Collegium Mediceum (Borch, 1689) og Elers (1691). Sammenlægning fandt sted i 1983 på baggrund af kollegiernes voksende økonomiske vanskeligheder efter, at statstilskuddet blev trukket tilbage i 1970'erne.

Hvorfor hedder det "Københavns Universitets" Kollegiesamvirke?

Kollegiesamvirket er en selvejende fond og er på ingen måde en underafdeling af KU. Men ligesom alle andre fonde skal der føres tilsyn – og ifølge fondens vedtægt § 9 har "Konsistorium på Københavns Universitet … overtilsynet med Kollegiesamvirket". Da Konsistorium blev erstattet af Universitetsbestyrelsen i 2005, blev det besluttet i ledelsessekretariatet, at tilsynsmyndigheden overtages af Universitetets Rektor (sags notat 701-011-51/04 d. 18. april 2005). Beslutninger truffet af bestyrelsen kan således påklages til Rektor indenfor en frist af 30 dage. Det er desuden Rektors ansvar at ansætte eforerne på Borchs, Elers og Valkendorfs samt regensprovst (i praksis efter indstilling fra kollegianernes udpegningsudvalg).

Hvad er Kollegiesamvirkets økonomiske og juridiske status?

KS blev oprettet som en selvejende erhvervsdrivende fond, med ansvar for forvaltningen af deresterende midler fra det gamle kommunitetslegat (stiftet af Frederik II i 1569), som i flereårhundrede havde dannet grundlaget for Regensens drift og vedligehold. Formuen består den dag idag af en investeringsportefølje, de fire kollegiebygninger samt de to Universitetsbygningerne påNørregade 10, som universitetet lejer af Kollegiesamvirket (Kommunitetsbygningen og Professorvillaen). Kollegiesamvirket er således en organisatorisk omlægning af det gamlekommunitetslegat, som er blevet udvidet for at understøtte flere kollegier end blot Regensen.

Hvad er beboerrådenes rolle?

Alle fire kollegier har en form for beboerråd med tilknyttet "embedsværk". Disse er særskilte juridiske personer med eget cvr., økonomi, bankkonti og medlemskab. Beboerrådet er ikke ensbetydende med selve kollegiet og har ingen kompetence eller beføjelser ift. KS og dets anliggende, ud over at være udpegningsenheden til et bestemt antal pladser i KS-bestyrelsen. Beboerrådene kan ikke forpligte kollegierne økonomisk eller træffe beslutninger om kollegiernes bygninger, personale eller forhold til offentlige institutioner. Ansvaret for at lede KS påhviler således alene bestyrelsen i KS og de enkelte bestyrelsesmedlemmer må alene varetage KS's interesser og formål.

Beboerrådene har dog gennem årene opnået en større grad af inddragelse i kollegiernes interne administration (under KS-statuttens § 8. citeret ovenfor) – i samråd med kollegiets respektive efor. Det er beboerrådets demokratiske procedurer på det enkelte kollegium, der styrer husets daglige liv og sørger for, at husreglement respekteres. Visse embeder (især IC'erne og klokkerne) spiller en vigtig rolle i kollegiernes daglige administration, herunder optagelsesprocedure, værelsefordeling, og kommunikation ind- og udadtil. I den juridiske forstand kan disse embeder sammenlignes med en form for frivilligt arbejde, da man ikke er ansat af kollegiet.

Hvad er de enkelte kollegiers juridiske status i lyset af sammenlægningen i 1983?

Siden 1983 har de fire kollegier fortsat deres eksistens som særskilte kulturelle enheder (dvs. med egne historik, traditioner, identitet m.fl.). Der er dog ikke længere tale om fire særskilte juridiske personer, men derimod alene én juridisk person i form af KS. Alle fire statutter (Borchs, Elers, Valkendorfs og Regensens oprindelige "kommunitetsstatut") blev opløst i 1983. De enkelte kollegier har ligeledes ingen særskilte økonomiske anliggender/interesser, de stadig råder over, eller kan adskille fra det øvrige KS. Det er dog lykkedes at bevare nogle af de fire statutters oprindelige bestemmelser i ordlyden af KS-statuttens § 8.: "De for de enkelte i § 1 nævnte kollegier gældende regler opretholdes i det omfang, de ikke strider mod denne statuts bestemmelser". F. eks: kollegiernes oprindelige optagelseskriterierer stadig gældende, såvel som eforernes ledelsesmæssige roller på de enkelte kollegier.