Ole Borch fylder 400 år

09-02-2026

Den 7. april 2026 er det 400 år siden, at Ole Borch (1626–1690) blev født. Han var en indflydelsesrig skikkelse i sin samtid, der formåede at forene tro, videnskab, embedsførelse og kulturelt engagement i en tid, hvor verden stod på tærsklen til store forandringer.

Derudover oprettede han kollegiet, Collegium Mediceum, også kaldet Borchs Kollegium.

I anledningen af jubilæet udgives der en bog på Aarhus Universitetsforlag om Ole Borchs mangfoldige akademiske udfoldelser - om hans videnskabelige arbejde, rejser og liv. Derudover har Matias Vestergård komponeret nye værker for kor og orgel til lejligheden, der uropføres af Concerto Copenhagen og Ars Nova d. 7. april i Trinitatis kirke.

Samarbejdet med Concerto Copenhagen strækker sig dog over hele foråret, hvor vi varmer op til fejringen med skøn barokmusik, som Ole Borch ville have danset til.

Koncerterne og musikken havde ikke været muligt uden støtte. Tak til Augustinus Fonden, Beckett-fonden, DOKS' Gramex-midler, Hoffmand og Husmans fond, Koda Kultur, Wilhelm Hansen Fonden og William Demant Fonden.

Share